|
Underretning
Den sværeste samtale er, når lynet slår ned, og man må fortælle et andet menneske, at en af dennes nærmeste er død.
En underretning defineres her som den situation, hvor fx en politimand, officer eller sundhedspersonale skal fortælle en pårørende, at en af dennes nærmeste er død. Oftest sker dødsfaldet og den efterfølgende underretning pludseligt, og rammer som et lyn fra en klar himmel.
Selv om liv og død er en del af livet, og der foretages underretninger mange steder hver dag, er der for den, der skal formidle budskabet, tale om den værst tænkelige opgave. Specielt er det svært, hvis der er en "mærkbar" reaktion hos den pårørende (kraftig reaktion, ingen reaktion pga. fx chok). Underretningssituationen er da også i politiet kategoriseret som en "voldsom hændelse" på højde med færdselsuheld med døde og alvorlig tilskadekomst, brug af tjenestevåben og angreb på politibetjente. Alle hændelser der fylder negativt op i den mentale rygsæk.
Underretninger - det værste man kan komme ud for...
De fleste forstår, at en underretning har store konsekvenser for den pårørende, der har mistet en mand, kone, barn eller mor. Men de færreste tænker på, at konsekvenserne også kan være store, for den eller de som på "samfundets vegne" skal overbringe det triste budskab.
Underretningssituationen er desuden en meget kompleks og dilemmafyldt situation: For hvor skal budskabet meddeles? Hvordan? Hvordan skal underretterne reagere: Er det i orden for en politimand at græde? Er det anderledes for en officer? Må man græde lidt? Som pisket? Hvor går grænsen mellem det personlige og det professionelle jeg? Må en politimand lyve? Må han fortælle en hvid løgn, hvis det sker, for at beskytte den pårørende for ubehagelige detaljer om den døendes sidste minutter?
Findes der en rigtig måde at underrette på?
Selv om spørgsmålet ofte stilles, er der kun et svar: Nej, der er ikke nogen universel måde at gøre det på. Men der er nogle måder, man kan anbefale frem for andre, også når man skal tale om efterfølgende med kollegaer, familie eller hvis den pårørende henvender sig.
Et oplæg, kursus eller temadag om underretninger, resulterer ikke i standard løsninger eller et actioncard der slavisk kan følges. I stedet tales uden tabuer om, hvad underretningen betyder for de som deltager i den, dilemmaerne undervejs eller det som har efterladt størst indtryk eller overraskede mest.
Et kursus i underretninger er med til at skabe et fælles sprog, som gør organisationen og dens medlemmer i stand til nuanceret og med flere ord, at tale om underretninger og andre meget svære emner. Den svære samtale er i den forbindelse ikke kun selve underretningen, men kan også den efterfølgende samtale/situation med kollegaer, ledere, familie og venner.
Skabelsen af et fælles sprog er forudsætningen for at betjente, officerer m.v. efterfølgende kan tale om underretningen, sker på baggrund af praksisnær teori og egne erfaringer udviklet på baggrund af flere års forskning inden for emnet.
Negativ sprogbrug forstærker en negativ oplevelse
En underretning opfattes med rette af mange som en "negativ" oplevelse, mens en "god underretning" derimod er en underretning, som efter omstændighederne blev tacklet på en god måde.
At en mange beskriver en underretning som at "smadre og knuse" et andet menneske, og en underretninger bliver ALDRIG favoritopgaven for nogen, men med en værdsættende tilgang og et fokus på de (måske små) gode elementer i en underretning, kan tankegangen, sproget og italesættelsen af underretninger i organisationen og mellem dens medlemmer ændres. Justeret sprogbrug gør en forskel i organisationen og for dens medlemmer, hvilket der er utallige eksempler på - også inden for underretninger.
Udvikling hos de der har praktisk erfaring med underretninger
En del af kurserne henvender sig netop til de, som har en praktisk erfaring med underretninger, og hvor en temadag inkl. diskussion af dilemmasituationer virker meget stærkt og vedkommende, når deltagerne egne erfaringer giver en praktisk referenceramme at sætte diskussionerne ind i. Det "rykker" deltagerne og udvikler dem.
Hvorfor kommunikation og ikke psykologi?
Er underretninger ikke et emne for psykologer? Jo, det er det også. Men når noget går galt, skyldes det ofte noget i kommunikationen, men det er også i den efterfølgende kommunikation og via et fælles sprog, at deltagerne bliver i stand til at tale om underretninger på en nuanceret og struktureret måde. Desuden skal man ikke underkende opfattelsen i nogle organisationer af, at det er lettere at tale med en med en kommunikator frem for en psykolog.
Undervises der ikke allerede i underretninger?
På nogle uddannelser sker det fx ved brug af skuespillere, men generelt er uddannelsen af underrettere meget "tynd". Det kan skyldes, at de der underviser i emnet ikke selv har deltaget i en underretning eller modsat kun har en praktisk og ikke også teoretisk tilgang til emnet. Undervises der på en grunduddannelse, har deltagerne ikke har en praktisk referenceramme at sætte teorien ind i, da de endnu ikke selv har deltaget i en underretning.
De bedste resultater opnås således med deltagere med praktisk erfaring, fx politibetjente, læger, personale i sygehuse etc. med et par års erfaring.
|
![]() |
Hvad er en underretning?
En underretning er den situation, hvor en pårørende underrettes om, at en af dennes
nærmeste er død, fx far, mormor, søn eller datter.
En underretning har ikke kun store konsekvenser, for den pårørende der underrettes, men også for den der må overbringe det tragiske budskab (politimand, officer, læge, sygeplejerske).
Situationen karakteriseres som
noget af det værste, man kan komme ud for. Både privat og fagligt.
|
